top of page

Keramik- og yogadage i Thy - hele uge 29

man. 13. jul.

|

Bakkehuset på Skibstedgaard

I hele uge 29 har Skibstedgaard og Skibsted Yoga besøg af kunsthåndværker, Jane Klostergaard, og der er undervisning i keramik og yoga hver dag. Du kan komme en enkelt dag – eller tilmelde dig en hel uge. Her kan du lave din egen keramik, som du efter kurset kan hente i Thy, Århus eller København.

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
Keramik- og yogadage i Thy - hele uge 29
Keramik- og yogadage i Thy - hele uge 29

Tid og sted

13. jul. 2020, 08.00 – 17. jul. 2020, 16.30

Bakkehuset på Skibstedgaard, Kammersgårdsvej 26, 7760 Hurup Thy, Denmark

Om eventet

På kurset får du først og fremmest en grundig faglig indføring i grundlæggende formgivnings-, dekorationsteknikker og glasering – og du vil få mulighed for at skabe en hel masse vidunderlig keramik. Efter kurset vil dine ting blive brændt af Jane, og du kan afhente dem i Thy, på Djursland eller i København ca. en uge efter kurset.

Men kurset sætter også fokus på at få dig ned i kroppen – og ud af hovedet J. Ler er et vidunderligt naturmateriale, der er meget levende og taktilt at arbejde med. Arbejdet med ler og formgivning af ler er aktiviteter, der både kræver en nogenlunde fysik, men også en stor grad af nærvær. Derfor har vi valgt, at der i ugens løb er mulighed for at komme helt ned i kroppen gennem meditations-vandringer, lydterapi og yoga, så du kan komme ud af hovedet og ned i kroppen, så du kan frisætte dit kreative potentiale på bedste vis.

Selve kurset afholdes i et meget naturskønt og fredeligt område – i Thy midt i naturen. Vi er begge meget inspireret af naturen, og vi vil i løbet af ugen inddrage naturen lige omkring os så meget som muligt i undervisningen – vi finder ting i den, der kan bruges til formgivning og dekoration, vi lader op i den, vi laver yoga i den og måske arbejder vi også i den.

Kom, kom til Thy i juli måned, hvor naturen er på sit højeste – nyd de lyse nætter, fjorden, lyset, luften og din egen skabende kraft.

Keramikken

Vi arbejder bl.a. med:

· præparering af leret, valg af forskellige lertyper

· formgivning – pladeteknik, pølseteknik, kvæstning og efter ønske drejeteknik i begrænset omfang.

· dekoration

· afdrejning og formgivning på bundene på skålene

· glasering af skålene

Yogaen

Vi arbejder med vores kropbevidsthed og nærvær gennem yoga, åndedrætsøvelser, lydterapi, meditation og meditationsvandringer. Kombinationen af disse forskellige elementer danner grundlag for en ny måde at være i kroppen på. Alle kan være med, så længe du har interessen for at lære dig selv og din krop bedre at kende.

Vi arbejder bl.a. med:

· at slippe gamle spændinger

· at åbne for en stærk og sund kropsholdning

· at skabe fornyet flow og kreativitet

· at stimulere mere glæde og lethed

· at komme ned i kroppen og ud af hovedet

Program – som der vil blive improviseret over :)

Dagene i Thy er en vekselvirkning mellem ro og kreativitet – en typisk dag vil se sådan ud:

8.00-9.00 Mulighed for morgenyoga. Yogalærer: Karen Louise Erichsen fra Skibsted Yoga.

9.00-10.00 Morgenmad (Kan medbringes eller tilkøbes)).

10-13.00 Dagens hovedkeramikworkshop, hvor teknikker demonstreres løbende, og hvor underviseren hjælper dig med at komme i gang med at skabe i leret. Du kan lære pladeteknik, brug af forme, pølseteknik, dekorering med naturens materialer og glasering. Underviser: keramiker Jane Klostergaard, der har 15 års undervisningserfaring.

13.00-14.30 Frokost og frokostpause. (Du kan tilkøbe frokost på stedet, eller medbringe din egen).

14.30-16.30 Dagens anden keramikworkshop, hvor du arbejder videre med dine projekter.

Du kan nøjes med at deltage i en enkelt dag – eller tage hele ugen.

Hvis du ønsker at lave en lille keramik & yogaferie ud af ugen, så kan du tilkøbe overnatning for 250 kr. pr. nat. Der er et rart køkkenalrum, hvor du kan lave aftensmad, der er salat i haven og kantareller i skoven, du (måske :)) kan finde.  

 Derudover er der aktiviteter om aftenen, du kan tilvælge, hvis du har lyst, men hvis du har mest brug for at være i dit eget selskab, så er der ingen forventninger om deltagelse:

· Området er virkelig naturskønt – Bakkehuset og Skibstedgaard ligger i et Natura2000 område, og der er dejlige vandreture i nærområdet og en lille cykel/køretur væk (Nationalpark Thy, Vesterhavet, Fjorden, heden, skovene, SMK THY).

· 1 aften vil der være mulighed for at deltage i en meditationsvandring på Oldtidshøjene lige ved Bakkehuset/Skibstedgaard.

· 2 aftener vil der være lydbad med gong, klangskåle og vindklokker i Bakkehuset.

· Du kan også vælge at arbejde selvstændigt videre med dit projekt.

Hvad koster det?

Pris for hele herligheden:

> 600,- kr. for 1 workshopdag

> 2.500,- for 5 workshopdage inklusive aftenprogram 3 dage

Overnatning kan tilkøbes for 250 kr. pr. nat. Forplejning (frokost og morgenmad) kan tilkøbes for 200 kr. pr. dag.

Stentøjsler (hvid, rød, lava etc.) og glasur tilkøbes. Der er ikke nogen begrænsning på, hvor mange emner, du må lave, men de fleste skal forvente et forbrug af ler og glasur, der løber op på mellem 200 og 300 kr., hvis du er her hele ugen.

Hvor foregår det?

Kurset afholdes i Thy ved Limfjorden på Skibstedgaard, der ligger meget naturskønt i et Natura 2000 område lige ved skov, hede og fjord. Undervisningen afholdes i Bakkehuset, der er Skibstedgaards hyggelige kursushus, der ligger med dejlig udsigt over fjord og bredning. I kursushuset er der dejlige lyse, store kursusrum og en kæmpe terrasse, hvor vi kan sidde, hvis vejret tillader det. Her har du også adgang til en drejeskive, hvis du har lyst til at prøve at dreje, mens du er her.

Hvad består forplejningen af?   Maden på Skibstedgaard er hjemmelavet med fokus på lokale årstidsbestemte råvarer. Du må gerne angive, hvis du er vegetar/veganer/ har allergier hvis du tilmelder dig frokost.

Dine undervisere

Jane Klostergaard er professionel kunsthåndværker med mangeårig undervisningserfaring. Hun har eget værksted på Djursland.

Karen Louise Erichsen er yogalærer. Hun driver derudover Skibstedgaard, hvor kurset afholdes. 

Kurset gennemføres ved minimum 6 deltagere. Max antal deltagere 15 personer.

Billetter

  • DAG Keramik- og yogadage i Thy

    DAGSBILLET til Keramik- og yogadage i Thy Adgang til 1 x morgenyoga & 2 x keramikworkshop på samme dag.

    600,00 kr.
    Salg slut
  • UGE Keramik- og yogadage i Thy

    UGEBILLET til Keramik- og yogadage i Thy Adgang til 5 x morgenyoga, 10 x keramikworkshop & 3 x aftenaktiviteter.

    2.500,00 kr.
    Salg slut

Total

0,00 kr.

Del dette event

bottom of page